Lunas Hjemmefødsel.

Min drømme hjemmefødsel hvor jeg ikke bare fødte min datter men en fødsel hvor jeg selv blev født som en fri kvinde der følte mig; mødt set og hørt af fantastiske jordemoder Cecillia Egholm Livsø Jensen
Torsdag d.1/1-2021 om morgen ringer jeg til jordemor Cille, for Luna er ualmindelig stille - min lille danse trold plejer altid at have masser af bevægelse, husker fra sidst at det er nok tegn på fødslen gerne snart vil igang..
Kl 12 kommer Cille, hun mærker og lytte på os begge og det lader til fødslen er lige om hjørnet, vi er sunde og fine begge to. Lige efter hun har undersøgt mig rejser jeg mig, og får en smule tegn blødning og siger derefter til hende "puha! fuck jeg skal altså på toilet og det skal være lige nu"... hun kigger med store øjne på mig for selvom jeg er gået 7 dage over termin så er der en anden skøn fødende foran i køen - som jeg faktisk slet ikke selv ønsket at "overhale" . Så til hendes udtryk svare jeg "åh nej det er jo ikke min tur i gruppen endnu"- men det kan man desværre bare ikke styre i en fødsel, den dårlig samvittighed rammer mig fordi jeg er blevet så tæt med de kvinder som jeg følges med i hjemmefødselsordningen... men jeg prøver lige at slippe den, og fokusere på jeg snart går i fødsel..
Jeg ligger mig og får en lur til kl 14, hvor jeg vågner ved mine plukveer bliver mere og mere kraftige, jeg kan ihverfald ikke sove fra dem... Jeg står stille og roligt op går ind i stuen og siger til kasper "jeg tror hun kommer idag så skal vi ikke få hentet Arthur (lille-storebror på 1.5) når han vågner fra lur?", og ganske rigtigt kl 15.00 siver mit vand, jeg græder af glæde og siger "hun kommer snart skat".

Vi går stille og roligt igang med at bygge hule herhjemme, kasper fylder karet og jeg går lige og sørger for stearinlys, musik og for der er lidt kage, vand og snacks til os alle... Jeg får ringet til min søster for hun skal være med, men hun er snottet, hoster og nyser så jeg må desværre sige hun ikke må komme, øv! Lorte domme corona! - nå men vi er gået ind i 2021 og nu skal den altså ikke have lov til at påvirke os længere så vi bestlutter os for at vi så ikke vil have nogen med...
Jeg ringer til min veninde igennem 15 år som står stand-by og klar hvis vi har brug for hende, og siger at jeg er fødsel, men vi har besluttet det bare skal være os.. hun bliver enormt ked af det og stille og telefonen, og kan virkelig mærke på hende og mig selv at hun SKAL være med! Det er perfekt og lige som det skal være. Vi ringer tilbage når der kommer lidt mere fremgang i veerne for de er ret urelmæssige og slet ikke kraftige endnu, ihvertfald ikke så jeg skal koncentrer mig og vende blikket ind ad.. Arthur bliver hentet ved en 16 tiden af vores gode venner og han vil slet ikke snakke med mig, han skal nærmest bare hurtigt ud af døren og vider... øv jeg var ellers lige i mit kærligheds mood og klar til at får boostet min oxytocin med en god krammer!
Da Arthur er sendt godt afsted begynder min krop at give mere og mere slip, vandet siver lidt hele tiden... Jeg bevæger mig, laver yoga, og danser... men pludselig falder der en eeeeenorm træthed over mig.. Jeg ligger mig og hviler ved en 18 tiden og dufter til Arthurs dyne og Kaspers hovedpude... Jeg savner Arthur helt vildt, og det føles helt forkert han ikke er hjemme hos.. Men jeg ved han er i gode hænder.
Der er det smukkeste lys i vores stue.. Udenfor bliver der fyret fyrværkeri af, og inde i vores boble er der bare ro og kærlighed...

kl 19 skriver jeg til jordemoderen at nu har jeg nogenlunde relmæssige veer så hun må gerne komme stille og roligt, hun bor på samme vej som os så hun kan være her efter 10 min, men har sagt hun bare skal give sig god tid for min fornemmelse er ikke det er op over.. Da hun kommer spørg hun om jeg selv vil undersøge mig, og det gør jeg men jeg synes sørme det er svært. Jeg mærker livmoder væggen, men ikke som sådan et hovede, så jeg tager imod hun undersøger mig selvom det havde jeg fravalgt men fordi jeg havde brug for at vide hvor langt jeg var - og om det var et hoved eller en numse?! Hun har ligget i UK frem til uge 39, så det var rart lige at vide med sikkerhed at det var et hovede (jeg er lidt af en kontrol freak!)

Jeg er i aktiv fødsel ca kl 19:30 Men altså hvor er de der rigtig gode fødeveer!?! Hvor jeg skal koncentrere mig og vende blikket ind af? Var i sådan en skøn hypnose/meditations tilstand i min sidste fødsel, men denne gang kunne jeg både snakke under og imellem veerne..
Når nu skal der altså gang i de veer! Jeg skal slippe mit hovede og ned i kroppen kan jeg mærke! Jeg sætter "om genesha" fra min "ur kvinde liste". Jeg danser sansende, bevæger numsen blidt, synger og svinger med armene - bringer energien rundt i kroppen så jeg kan slippe min kontrol. Godt naboerne ikke var hjemme ellers ville de da tro vi ikke var gået i seng endnu efter nytår, for sikke en fest jeg havde!
YES VEERNE BLIVER GODE NU! men jeg er stadig med ud af til, men de tager til! Jeg skal på toilet - IGEN, har ikke tal på hvad nummer gang det er, men den der klyx er der helt sikkert ingen grund til!
Jeg undersøger mig selv igen, og synes stadig der er svært at mærke... men den vigtigste indikator er jeg har gode føde veer!
Jeg bliver alligevel undersøgt en gang mere af jordemoderen efter eget valg nu er jeg 8cm åben! Wuuuhuuu nu køre det

Hovedet er begyndt at give slip, og min krop giver efter! Denne forløsning er bare så fantastisk! Efter en graviditet hvor der er såååå meget der har fyldt i mit hoved skulle jeg virkelig arbejde med at GIVE SLIP, og have tillid til processen.

Kl 21:20 sætter jeg mig på min yoga bold og min fødeliste er på shuffel, lige der kommer der et mantra op som hedder "maa" - som betyder, mor/gudinde/.. Vores søn har altid kaldt mig Maa, og var et af hans første ord. Jeg har rettet på ham og sagt "nej skat jeg hedder mama ikke Maa" - Første gang jeg hørte den sang og det mantra det var til min motherblessing under min graviditet, som mine tætteste veninder holdte for mig istedet for et Babyshower, det var en meget smuk dag, så da den sang kom på fik tårene frit løb. Den sang betyder SÅ Meget for mig! Jeg knækkede helt sammen i glædes tåre! Og lige der spørg jordemoderen mon det er tid du skal hoppe op i karet? (Min jordemoder sidder ved spise bordet og vi er i stuen, vi klare hele fødslen selv - hun sidder med ryggen til og arbejder på computeren under hele fødslen og er kun lige med ind over når hun er født, jeg ønskede at føde så frit som muligt og helst alene hjemme i stuen, men min kæreste synes det var lige friskt nok så det var klart det tætteste vi kunne komme og det imødekom Cille til punkt og prikke! Jeg er så evigt taknemlig for at føle mig set og hørt)

Kl 21:32 kommer jeg i karet... aaaaah det er den skønneste følelse! Wauw! også begynder jeg at mærke de der endnu bedre veer hvor de er lige inden jeg skal presse - dem der hvor man skal sætte den der tunge forløsende lyd på, og hvor er den der lyd bare er lækker! Det er den indre ur kvinde lyd der kommer frem! Det er en aaaaah lyd mere end en iiiiih... Jeg følte det mere som en nydelse frem for en smerte, jeg kunne sagtens være blevet i den følelse længe. Det var næsten bedre end en orgasme, jeg tror faktisk det var en orgasme.
Kasper er ude at tisse så jeg holder lige igen... også fordi det er ret lækkert lige det! Jordmoderen er stadig en lille fe jeg ingen ide om har om hun er der eller ik... lige der føler jeg bare det er mig og kasper helt alene, og det er så rart at føle mig FRI! 10 min efter kommer der en pressevee, og jeg presser ikke men trækker vejret med den, stille og roligt, jeg har hånden med for at støtte mig og Luna, - hun har fart på! Men jeg kan mærke jeg skal passe på mig selv så jeg holder lige lidt igen, og snakker til hende og fortæller hende vi må lige tage det lidt med ro, men toppen af hovedet står nu ude.. efter næste presse veer kommer der liiidt mere hovede og "ring of fire" var nærmest ikke til at mærke!? Jeg "puster" hende fortsat ud istedet for at presse. Jeg Husker det var den der gjorde mest ondt under min første fødsel, men wauw en anden fornemmelse under vand.. næste Press kommer hun med hovedet og resten af kroppen på samme tid! 2 eller var det 3 ? presseveer og hun var født.
Hun ligger og svømmer stille og roligt ud i vandet som jeg har visualiseret og drømt om! Navlesnoren er drejet rundt om hendes Hals to gangen, så den hjælper jordemoderen mig lige med.. alt er godt, jeg checker selv hjertelyd og det slår så fint.

Vi får vores lille private øjeblik alle 3 hvor Luna kommer op af vandet i hendes tempo, kommer med det smukkeste åndedrag og en så fin sang stemme.. vi er så forelsket! Vi hygger nede i karet til hun begynder og vil amme, kan mærke det er svært for mig at lade hende selv finde sit sug i vandet så jeg kommer op og føder lidt senere moderkagen, - som er så smuk og helt intakt! - det hele er så roligt, mildt og magisk

Denne fødsel var så healende for mig, for min gravidtet, mit moderskab og mig som menneske! Jeg har aldrig følt mig lykkeligere! Jeg er som født på ny, som en fri kvinde
Luna Vera er født kl 21:42
3470g og 50cm lang

Tak for den fantastiske fødselsbereting! Jeg er meget taknemlig for at du ville dele den med mig, og alle jer der læser med.

Vil du følge med hos skønne Christina, Så følg med på instagram hvor hun er på disse to konti: Christinasolaner og Christina_solaner 

<3